Kreativitetslaboratoriet er et specialiseret videnshus, som arbejder med kreativitet og radikal nytænkning i forskellige sammenhænge. Vores udgangspunkt er, at tænkning ikke bare er en forudsætning for menneskets virke, men at tænkning er en selvstændig disciplin, som til stadighed kan trænes og udvikles.
Vi arbejder med baggrund i Edward de Bonos forskning i hjernens behandling af informationer, hvor vi anvender Den Kreative Platform som gennemgående metode i vores undervisning. Kreativitetslaboratoriet arbejder stærkt sammen med Forskningscenteret for Den Kreative Platform ved Aalborg Universitet for at udvikle Den Kreative Platform.
Kreativitet er efter vores mening ikke en medfødt evne, som personer enten besidder eller ikke besidder. Kreativitet drejer sig derimod om at anvende sin viden uhæmmet og på tværs af eksisterende mønstre. Dette kan dog ofte være forbundet med utryghed og netop derfor, er ‘frihed til at være kreativ’ ofte ikke nok til at sikre nytænkning.
Vi arbejder målrettet med at træne kreativ tænkning gennem fokuserede og intense øvelser, som er præget af en legende adfærd. Disse har til hensigt at bryde mønstertænkning, således vi kan fralægge os vores normale rationelle, kritiske og vertikale tænkning og i stedet være til stede i nuet.
Arbejdet med “Den Kreativ Platform”?
Kreativitetslaboratoriet tilbyder at skabe et mødested, hvor det er let for deltagerne at mødes og indgå i en skabende proces sammen – en proces hvor kreativitet betyder at anvende sin viden uhæmmet, dvs. uden de normale faglige, sociale og kulturelle bindinger.
Ved brug af Den Kreative Platform opbygges gradvist den fornødne tryghed til at turde, koncentration til at kunne og motivation til at ville engagere sig i den kreative proces.
Virkemidlerne er en kompromisløs anvendelse af fire grundlæggende principper gennem processen:
- alle har til enhver tid samme fokus.
- fokus er altid på opgaven.
- der er ingen bedømmelse af hverken andre deltagere, deres ideer, eller den opgave man udfører.
- en konstant stimulering til at tænke og handle på tværs af mønstre gennem horisontal tænkning.

